Servicemedarbejder med ansvar for rengøring

 

Som Servicemedarbejder hos Maki A/S bliver din primære rolle at sørge for at kontorer og kantine er rent og pænt, så det er derfor vigtigt, at du kan lide at gøre rent. Er det dig? Så læs mere om hvilke andre opgaver som jobbet også indeholder.

 

Hvem er Maki?         

Maki A/S er en af Nordens førende distributører af legetøj og vi repræsenterer verdenskendte brands, så som Barbie, Fisher-price, Hot Wheels, Paw Patrol, Gabbys Dollhouse, Monster Jam og Schleich. Vi distribuerer over 80 af de mest attraktive brands i Danmark, Norge, Finland og Sverige. Vores produkter sælges i mere end 5.000 butikker og webshops i hele Norden.

 

Om jobbet:

Som ansvarlig for rengøring får du en betydningsfuld rolle, hvor din primære opgave bliver at gøre rent.

Derudover vil du også være ansvarlig for vores frugtordning, sørge for morgenbrød en gang i ugen, og hjælpe til ved større møder. Du får en central rolle og kommer i kontakt med mange kollegaer.

 

Dine arbejdsopgaver:

Din primære arbejdsopgave er rengøring og derudover vil der være følgende opgaver:

  • Rengøring af kontorer, gange og kantine
  • Bestille mælk, kaffe, the, chokolade, mm.
  • Sørge for morgenbrød en gang i ugen
  • Bestille kontorartikler (kuglepenne, tusser, blokke, mm.)
  • Hjælpe med mødeopdækning og bestille frokost til større møder

Dine kvalifikationer:

Du har flere års erfaring med rengøring. Derudover har du erfaring med at bestille varer hjem og koordinere ift. levering og forbrug, samtidig med at du sætter en ære i at tage de økonomisk rigtige valg, når du handler ind.

Du er god til at kommunikere, du er struktureret og du ser detaljerne. Når du eks. skal handle ind eller forberede til møde, sørger du for at der er styr på detaljerne og du får input fra din kollega, så du ved hvad du skal gøre.

 

Du er serviceminded og løsningsorienteret, så når du støder på udfordringer, går du til dem med stort gå-på-mod. Du er ansvarsbevidst og sætter en ære i at opgaverne er i orden og afleveres til tiden.

 

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er en uformel tone og et dynamisk arbejdsmiljø, og mere end 91% af medarbejderne vil anbefale Maki som arbejdsplads til andre.

 

Du får:

  • fleksibilitet og frihed til at planlægge din arbejdsdag.
  • en aktiv personaleforening som arrangerer alt fra brætspilsaften med pizza, til biografture, hjemmelavet is og kaffe på arbejdspladsen til familiedag med hele familien.
  • en plads i en spændende vækstvirksomhed, der tænker og handler hurtigt, og lægger vægt på at have det sjovt sammen.
  • mulighed for at se din egen indsats gøre en forskel.

Vi glæder os til at høre fra dig

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter Høgh på telefon +45 40 23 17 31. Ellers send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til jobs@maki.dk med emnet Servicemedarbejder.

 

Arbejdssted: 8600 Silkeborg / 8362 Hørning (1. november 2023). Vi flytter i nye flotte lokaler omkring d. 1. november 2023, som vi er ved at bygge i Hørning tæt på Århus. Derfor vil man fra omkring 1. november have arbejdsplads i Hørning.

Tiltrædelse: hurtigst muligt