Struktureret praktikant til Sales Support team hos Maki A/S

 

Er du motiveret af at skabe gode kundeoplevelser, og trives du med at arbejde med systemer og processer? Er du samtidig skarp til Excel og interesseret i at udvikle dine færdigheder indenfor salgs- og kundesupport?

 

Så kan denne lønnede praktikstilling hos Maki A/S være den rette mulighed for dig! Hos os får du chancen for at opbygge praktisk erfaring i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor du får en central rolle i at understøtte vores Sales Support-team. Vi er en af de førende distributører af legetøj i Norden og arbejder konstant på at optimere vores processer for at imødekomme markedets behov.

 

Derfor søger vi en engageret praktikant, der brænder for at arbejde med data, struktur og kundeservice.

 

Passion for IT, Excel og kundesupport

Som praktikant i Sales Support bliver du en vigtig del af vores team, hvor du supporterer både kunder og sælgere. Du vil få ansvar for ordrebehandling, salgsmateriale og kommunikation, samtidig med at du udvikler dine kompetencer inden for IT-systemer og databehandling.

 

Vi søger en engageret og serviceminded profil med et skarpt kundefokus, sans for detaljen og stærke kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt. Du trives med at optimere processer, arbejde struktureret og har en særlig interesse for at anvende Excel til at skabe overblik og effektivitet.

 

Dine primære opgaver:

· Support til kunder og salgsteam

· Håndtering af ordrer via telefon, mail og hjemmeside

· Assistere med varer, tilbud, salgsmateriale og produktbilleder

· Vedligeholdelse af vareinformationer og stamdata

· Opfølgning på marketing- og kampagneordrer

· Backup for eksterne sælgere

 

Din profil: Vi forestiller os, at du:

· Er en teamplayer, der trives med samarbejde og skaber gode relationer

· Er struktureret og har et godt overblik, samtidig med at du arbejder effektivt

· Er initiativrig og tager ansvar for at drive opgaver fremad

· Er god til at prioritere og håndtere flere opgaver samtidigt

 

Dine faglige kvalifikationer:

· Du taler og skriver både engelsk og dansk – kendskab til andre nordiske sprog er et stærkt plus

· Du har en god IT-forståelse og en skarp analytisk sans

· Du er erfaren i brugen af Excel og motiveres af at arbejde med data og optimering af processer

· Erfaring med Navision, Perfion eller Dynamics NAV/Business Central er en fordel, men ikke et krav

 

Hvem er Maki A/S?

Maki A/S er en af Nordens førende distributører af legetøj og repræsenterer brands som Barbie, Fisher-Price, Hot Wheels, Paw Patrol, Monster Jam og Schleich. Vi leverer til B2B-kunder i hele Norden og er kendt for vores fleksibilitet, effektivitet og evne til at tilpasse os kundernes behov.

 

Hvad kan vi tilbyde dig?

· En spændende mulighed for at arbejde i en virksomhed med stærk vækst og udvikling

· Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

· Fleksibilitet, herunder mulighed for hybridarbejdsplads med hjemmearbejde

· Et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor samarbejde og humor er i højsædet

· En aktiv personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter som fx brætspilsaftener og biografture

 

Lyder det som noget for dig? Så ansøg nu og vær med til at præge fremtiden for legetøj i Norden!

Send dit CV hurtigst muligt til jobs@maki.dk med emnet Sales Supporter – lønnet praktik. Du er velkommen til at kontakte Sales Support Manager, Winnie Hellqvist på +45 28 96 09 35, hvis du har spørgsmål til stillingen.

 

Arbejdssted: Nydamsvej 21, 8362 Hørning

Tiltrædelse: Snarest muligt